Fysioterapi ved Parkinsons sygdom – specialiseret behandling hos Fysio360
Parkinsons sygdom er en neurologisk lidelse, som udvikler sig langsomt over tid. I Danmark lever tusindvis af mennesker med sygdommen, der påvirker både bevægelse og daglige funktioner. Hos Fysio360 tilbyder vi specialiseret fysioterapi ved Parkinsons sygdom i København, der kan hjælpe dig med at bevæge dig mere frit og bevare livskvaliteten.
Hvad er Parkinsons sygdom?
Parkinsons sygdom starter ofte med lette symptomer i den ene side af kroppen, som gradvist udvikler sig til begge sider. Sygdommen påvirker typisk gang, balance, styrke og koordination. Almindelige symptomer er:
- Langsomhed og stivhed i bevægelserne
- Rysten og ludende kropsholdning
- Problemer med gang og balance
- Søvnforstyrrelser, træthed og koncentrationsbesvær
- Blæresymptomer eller fordøjelsesproblemer
Selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan fysioterapi og målrettet træning gøre en stor forskel. Kombinationen af bevægelse, manuelle teknikker og øvelser kan dæmpe symptomerne og styrke din funktion i hverdagen.
Trines erfaring med Parkinsons fysioterapi
Fysioterapeut Trine har arbejdet på Parkinson Dagshospitalet på Bispebjerg Hospital i 13 år og har opnået en høj grad af specialisering. Hun har hjulpet mange patienter med at bevare bevægeligheden, styrken og modet i hverdagen. Hver patient får en grundig undersøgelse og en plan, der passer til netop deres behov og sygdomsstadie.
Hvordan hjælper fysioterapi ved Parkinsons sygdom?
Fysioterapien fokuserer på at forhale udviklingen af sygdommen, forbedre styrke, bevægelighed og balance – og give dig strategier til daglige bevægelser. Vi arbejder med:
- Styrke og bevægelighed: Øvelser der modvirker stivhed og øger muskelaktivitet.
- Holdning: Træning, der styrker svage muskler og udspænder de stramme.
- Bevægestrategier: Lær teknikker til at rejse dig, vende dig i sengen og gå mere stabilt.
- Balance: Træning og strategier til at forebygge fald og øge sikkerheden.
- Åndedræt: Øvelser og manuelle teknikker, der fremmer gennemstrømning og velvære.
Vi arbejder desuden med at forbedre søvn, forebygge lungebetændelse og tryksår – og tilpasser altid øvelserne til, hvor du er i dit sygdomsforløb.
Træning i klinikken eller i hjemmet
Der er fire trappetrin op til klinikken. Hvis det er svært for dig, tilbyder vi hjemmefysioterapi, hvor vi hjælper dig med bevægestrategier, styrke og balance i dine egne omgivelser. Du kan også få lindrende behandling i hjemmet, som kan omfatte ledbevægelser, bløddelsbehandling eller beroligende massage – alt afhængig af, hvad du har brug for den dag.
En typisk konsultation varer 60 minutter. Det kan være en fordel at tage en pårørende med, så I sammen kan få vejledning i, hvordan I bedst kan støtte hinanden.
Book fysioterapi ved Parkinsons sygdom
Vil du høre mere om fysioterapi ved Parkinsons sygdom og hvordan vi kan hjælpe dig? Book en tid hos Fysio360 eller kontakt os via kontaktformularen.
Du kan også læse mere om sygdommen og træning på Sundhed.dk.